Bostedet

Vi har ledige lejligheder, så kontakt os og aftal besøg. 


Bostedet


På Kragenæshus kan du bo i egen lejlighed, nær skov og strand, i et højskoleinspireret levemiljø, i et levende lokalsamfund, med turisme, sejlads, kunst og kultur. 


Der er 2 lejlighedsfløje, med hver 6 lejligheder.

Lejlighederne har selvstændigt køkken, badeværelse og egen terrasse.

Stor fælles have, med en stor græsplæne for leg og spil, hængekøjemiljø, urtehave og stor fælles terrasse, med udsigt til skov og smålandshavet. 

Busstoppested lige uden for døren, med forbindelse til Maribo og Nakskov, - og fra Kragenæs havn går færgen til Fejø og Femø. 


Som beboer på Kragenæshus har du adgang til vores fælleshus på den gamle Kragenæs Kro, hvor der også er mulighed for at være i dagtilbud/STU. 


Alt pædagogisk arbejde på Kragenæshus har til formål at fremme borgernes selvstændighed og relationer, således at man bliver i stand til at kunne klare sig så selvhjulpen som muligt under og efter opholdet på Kragenæshus.

Beboerne er i centrum når hverdagen på Kragenæshus skal planlægges, beboerne støttes i at tage initiativ og der trænes selvstændighed i alle livets gøremål. 


Den pædagogiske støtte på Kragenæshus består i at udvikle og vedligeholde færdigheder, så beboerne bliver istand til selv at udføre så mange dele af processerne som muligt, med henblik på at nå frem til at kunne selv. Og opnå størst mulig livsmestring, selv- og medbestemmelse i eget liv. 

Her er rig mulighed for dannelse af nye relationer, venskaber og netværk, dels i fællesskabet med øvrige borgere på Kragenæshus, dels ved interaktion med lokalmiljøet, møde med ligesindede i intern/ekstern uddannelse/beskæftigelse, fritids- og klubtilbud, aftenskole, i samskabelses projekter o.m.m..

         

Kragenæshus Bosted og Daghøjskole, Kragenæsvej 59, 4943 Torrig L, Telefon 22 89 54 14, Email: kragenaeshus@kragenaeshus.dk